Ministeriet for Ligestilling og Kirke RSS feeds

Oplæg til bred debat om folkekirkens styre

Thu, 02 May 2013 09:00:00 +0200

Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev i september 2012 nedsat af regeringen med opbakning fra alle partier i Folketinget. I dag fremlægger udvalget så sine foreløbige overvejelser og nogle modeller for styringen af folkekirken i et samlet debatoplæg. I løbet af de næste måneder inviterer udvalget til en række debatmøder i hele landet. På debatmøderne vil udvalgets medlemmer samle input til det videre arbejde med den endelige betænkning, der skal afleveres til regeringen inden udgangen af marts 2014. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen siger: "Det er meget vigtigt, at der nu kommer en bred og åben debat om, hvordan folkekirkens styre skal være i fremtiden. Folkekirken er jo ikke statens, de politiske partiers eller særlige kirkelige grupperingers kirke. Folkekirken er for os alle. Det er noget af det, som udvalget peger på med beskrivelsen af folkekirkens fundament og de forskellige pejlemærker, som efter udvalgets mening må indgå i vurderingen af, hvordan folkekirken skal styres. Jeg håber, at mange i de næste seks måneder vil deltage i debatten, både om det grundlag, som udvalget ridser op, og om de modeller, som udvalget skitserer. Bred debat vil være med til at give udvalget et godt grundlag for sine endelige overvejelser og forslag. Jeg glæder mig til at lytte." Udvalget har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Folkekirken skal styres i fremtiden, med særligt fokus på den fælles, landsdækkende del af folkekirkens økonomi, og indre kirkelige anliggender som gudstjenesteordning, ritualer, dåb, konfirmation, salmebog og bibeloversættelse. Udvalgets formand er tidligere ombudsmand, professor, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen, og udvalgets 20 medlemmer repræsenterer tilsammen et bredt udsnit af kirkelige og kirkepolitiske interesser og holdninger. Fakta om debatoplægget Debatoplægget fra udvalget består af fire hovedafsnit. Første hovedafsnit beskriver folkekirkens opgave og fundament som evangelisk-luthersk kirke og i tilknytning hertil seks pejlemærker, som efter udvalgets opfattelse må indgå i vurderingen af modeller for folkekirkens styre. De seks pejlemærker er: "Nært forhold mellem staten og folkekirken" - "Folkekirkens tilstedeværelse overalt" - "Præstens uafhængighed" - "Rummelighed og frihed" - "2200 menigheder - én folkekirke" - "Demokratisk legitimitet". Andet hovedafsnit beskriver folkekirkens indre anliggender, og hvordan de reguleres i dag. Derefter skitseres forskellige modeller for, hvordan styringen af dem kan udformes. Modellerne spænder fra, at der skabes større klarhed om styringen ved, at den nuværende ordning, der er sædvanebestemt, bliver lovreguleret og suppleret med en pligt for ministeren til bl.a. at inddrage biskopperne, til at et nyt folkekirkeligt organ får den helt afgørende kompetence i forhold til styring og regulering af indre anliggender. Tredje hovedafsnit beskriver den fælles del af folkekirkens økonomi og fælles kerneanliggender, og hvordan de styres i dag. Derefter skitseres forskellige modeller for, hvordan styringen af den fælles økonomi og fælles kerneanliggender kan udformes. Modellerne spænder fra en lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning, hvor Folketinget og ministeren for ligestilling og kirke har kompetencen, til at et nyt folkekirkeligt organ får den helt afgørende kompetence i forhold til styring af den fælles økonomi. Fjerde hovedafsnit handler om muligheder for at kombinere modeller for styring af indre anliggender med modeller for styring af økonomi og fælles anliggender. Debatoplægget er udsendt til alle menighedsråd og mange andre interesserede i folkekirken. Debatoplægget kan også sammen med supplerende materiale ses på denne side. Fakta om den videre proces

Frem til efteråret afholdes et debatmøde i hvert af folkekirkens 10 stifter samt på Bornholm. Disse debatmøder holdes i løbet af juni samt sidste halvdel af august og første halvdel af september. En oversigt over møderne findes på denne side.

Herefter genoptager udvalget sit arbejde. Udvalget skal aflevere sin endelige betænkning til Regeringen inden udgangen af marts 2014.

Herefter sendes betænkningen i en egentlig høring.

Herefter begynder de politiske forhandlinger.

Hvordan lukker man en kirke?

Tue, 23 Apr 2013 11:00:00 +0200

Hvad skal der ske med kirker, som tages ud af drift? Hvad med inventaret? Og hvad med kirkegårdene? De spørgsmål har en arbejdsgruppe under Ministeriet for Ligestilling og Kirke set på. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort den 2. april 2013, og den 22. april blev der med rapporten som grundlag holdt en konference på Nationalmuseet. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen sagde i sin tale ved konferencen bl.a.: "Rapporten er et godt bidrag til at udvise rettidig omhu. I rapporten er der således nogle meget fine overvejelser om de problemstillinger, man er nødt til at overveje nærmere, hvis man tænker på at lukke en kirke." Læs ministerens tale ved konferencen (pdf) Arbejdsgruppen blev nedsat i 2011 af den daværende kirkeminister og er sammensat af repræsentanter fra ministeriet, biskopperne, stiftsøvrighederne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, Nationalmuseet, Kulturstyrelsen og Kirkefondet. Se arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium. Se rapporten. Ved konferencen på Nationalmuseet den 22. april var der en række indlæg, som belyste forskellige af de problemstillinger, der er knyttet til overvejelserne om eventuelt at nedlægge en kirke, herunder også de særlige problemstillinger, der rejser sig, hvis der er en kirkegård i tilknytning til kirken. Se program for konferencen (pdf) Se de præsentationer, som oplægsholderne brugte på konferencen:

Præsentation ved Per Kristian Madsen, direktør for Nationalmuseet (pdf)
Præsentation ved Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd (pdf)
Præsentation ved Jens F. Munksgaard, provst for Sydthy Provsti (pdf)
Præsentation ved Rie Søgaard Jensen, projektchef i Dansk Bygningsarv (pdf)
Præsentation ved Anne Mette Rahbæk, direktør for Kulturstyrelsen (pdf)

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet:

Reglerne lempes, sådan at folkekirkens kirker lettere kan anvendes til ikke kirkelige formål.
Overvejes det at tage en kirke ud af drift, skal menighedsrådet indhente en udtalelse fra Kulturstyrelsen om en eventuel fredningssag. (Alle kirker opført før 1536, middelalderkirkerne, er automatisk fredet, hvis de nedlægges som kirker.)
Menighedsrådet skal altid høre Nationalmuseet og det stedlige statsanerkendte museum om kirkens inventar, hvis det overvejes at tage en kirke ud af drift.
Der oprettes en elektronisk udbudsplads for løst kirkeinventar fra lukkede kirker, som landets menighedsråd får adgang til at benytte.
Det kan være en god idé med en markering af en kirkelukning. Markeringen skal ske efter biskoppens vejledning.
Der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal høres i forbindelse med en påtænkt nedlæggelse af en kirkegård. Det sagkyndige udvalg skal have mulighed for at erklære en kirkegård for umistelig, så kirkegården ikke kan nedlægges.

Der er cirka 2.350 kirkebygninger i Danmark, hvoraf ca. 2/3 er bygget i middelalderen. Der er cirka 2.100 kirkegårde - de fleste beliggende ved kirken.

White Ribbon

Mon, 15 Apr 2013 10:38:00 +0200

White Ribbon Danmark er et dansk netværk mod vold mod kvinder. Netværket er åbent for alle, og du kan støtte op om netværkets arbejde via Facebook-siden, hvor du også kan deltage i debatter om mænds vold mod kvinder. Netværket er en del af den internationale White Ribbon bevægelse, der blev stiftet i 1991 i Canada for at stoppe mænds tavshed omkring mænds vold mod kvinder. Netværket har siden spredt sig til hele verden, og der er i dag mere end 60 White Ribbon sammenslutninger verden over. Netværket har til formål at få mænd til:
- ikke at udøve vold mod kvinder
- tage afstand fra andres vold mod kvinder
- bryde tavsheden om vold mod kvinder. Det danske netværk vil gennem foredrag og arrangementer udbrede viden om mænds vold mod kvinder og om, hvordan mænd kan være med til at forhindre vold mod kvinder. Meld dig ind på www.whiteribbon.dk, hvor du kan læse mere om kampagnen.

Ny plan for mere ligestilling og flere muligheder

Wed, 27 Feb 2013 17:03:00 +0100

Læs mere her.

Bryd tavsheden - stop volden!

Thu, 21 Feb 2013 10:55:00 +0100

Hovedtaler på konferencen er Michael Kaufman, stifter af White Ribbon Campaign, Canada. Det er verdens ældste mellem-menneskelige problem: Mænds vold mod kvinder. Men ideen bag White Ribbon er enkel: Hvis mænd samarbejder med kvinder, kan problemet mindskes. En enkel ide, men i praksis langt mere kompliceret. Michael Kaufman vil i sin tale fortælle om det helt unikke, White Ribbon kampagnen bidrager med: Hvorfor en gruppe mænd startede kampagnen for 21 år siden; hvordan ideen har spredt sig over hele jorden - og om de erfaringer, der er gjort med en succesfuld inddragelse af mænd og drenge i kampen mod vold mod kvinder. Se programmet her. Efter konferencen, fra kl. 15, er der stiftende møde i netværket "White Ribbon Danmark", hvor alle, der vil bekæmpe vold mod kvinder, opfordres til at deltage. Konferencen finder sted i Tivoli Congress Center, Arni Magnissonsgade 2, 1577 København V kl. 13 - 15. Der er afsat et par timer til det stiftende møde. Deltagelse i konferencen kræver forhåndstilmelding på LOKKs hjemmeside:
www.conferencemanager.dk/brydtavsheden

Kommunikation - en del af kirkens DNA

Mon, 21 Jan 2013 06:36:00 +0100

Ministeren opfordrede på Kirkernes Mediedag til at tage alle de nye medier i brug og tilpasse kirkens kommunikation til dem.

Nye måder at nå folk

Kirken må i meget bred forstand bestræbe sig på at møde nutidens mennesker dér, hvor de er. Selvom det er de færreste, som søndag efter søndag sidder og hører præsten prædike, er der stadig overvældende mange, som møder kirken og dermed kirkens kommunikation ved de afgørende begivenheder i livet. Altså når et barn er født, til konfirmation og bryllup. Og endnu mere, når en af familien er død. Det er uhyre væsentligt, at kirken kan og vil møde alle disse mennesker ved disse afgørende begivenheder i livet. Og at kirken ved disse møder kan formidle kirkens gamle budskab med ord, toner og ritualer, der ikke bare lyder, som de altid har gjort. Søndagens gudstjenester og de kirkelige handlinger er, hvad man kan kalde kirkens traditionelle kerneydelser. Men ved siden af dem har mange kirker taget nutidens udfordringer op ved at give folkekirkens medlemmer mange andre tilbud.

Jeg kan ikke blive træt af at rose nye eller forholdsvis nye aktivitetsformer som mini-konfirmander, spaghetti-gudstjenester, babysalmesang og natkirke m.fl. - men glæder mig også ved, at nogle præster har taget initiativ til, at folkekirken også kunne være med og være synlig på den store bryllupsmesse, der blev holdt i Bella Centeret i København for en uge siden.

Endelig er folkekirken.dk's version af juleevangeliet på facebook, som blev set af mere end 300.000 mennesker, endnu et eksempel på hvad de nye medier kan. Sammen med det nye logo er der masser af muligheder for at gøre kirken synlig. Den moderne kommunikation - i bred forstand - er kommet for at blive og kirken følger med. Som den altid har gjort.

Migrantmenigheder får øget adgang til folkekirkens kirker

Fri, 18 Jan 2013 09:26:00 +0100

Med et nyt lovforslag får andre kristne trossamfund mulighed for fast at bruge folkekirkens kirkebygninger til både gudstjenester og andre kirkelige handlinger. I dag bliver de danske kirker primært brugt af menigheder, der hører under den danske folkekirke. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen vil nu give andre kristne trossamfund bedre mulighed for at bruge folkekirkens kirker. ?Der er en farverig palet af forskellige kristne trossamfund i Danmark, som ikke er en del af folkekirken. Jeg synes, vi i folkekirken skal vise rummelighed og inklusion overfor den mangfoldighed. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu ændrer reglerne, så kirker også kan bruges af andre kristne trossamfund. Jeg ved bl.a., at mange af de kristne migrantmenigheder har efterspurgt at få mulighed for at bruge folkekirkerne. Det åbner vi nu op for? siger ministeren. I dag har de evangelisk-lutherske frimenigheder allerede mulighed for at få adgang til at bruge folkekirkerne til bl.a. gudstjenester. Den mulighed gælder i dag ikke for migrantmenigheder og øvrige kristne trossamfund. Med de nye regler får alle kristne trossamfund, herunder migrantmenighederne, nu mulighed for at få adgang til at bruge kirkerne fast til gudstjenester og kirkelige handlinger. De nye regler vil også betyde, at kirken kan stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk frimenighed eller et andet kristent trossamfund med henblik på henholdsvis ægtevielse samt kirkelig velsignelse af et borgeligt indgået ægteskab ved en præst i trossamfundet. Hidtil har det kun været muligt til gudstjeneste og begravelse. ?Jeg håber, at man vil tage godt imod de nye regler og gøre brug af dem. Og hvem ved måske kan tilstedeværelsen af andre kristne trossamfund også bringe noget ny inspiration og input til de folkekirkelige menigheder, der har til huse i kirken?, siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen. Lovforslaget førstebehandles i Folketinget den 18.januar. Fakta om lovforslaget

Lovforslaget indebærer, at reglerne for evangelisk- lutherske frimenigheders faste brug af folkekirkens kirkebygninger lempes. En anmodning om fast brug af en kirke skal således fremover fremsættes af mindst 10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i provstiet i stedet for 10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i sognet.

Samtidig skabes der med lovforslaget hjemmel til, at kristne trossamfund, herunder migrantmenigheder, får adgang til at bruge en kirke fast til gudstjenester og kirkelige handlinger, under samme vilkår som de evangelisk-lutherske frimenigheder.

Endelig følger det af lovforslaget, at kirken kan stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk frimenighed eller et andet kristent trossamfund med henblik på henholdsvis ægtevielse samt kirkelig velsignelse af et borgeligt indgået ægteskab ved en præst i trossamfundet. Det er en forudsætning, at præsten har vielsesbemyndigelse efter ægteskabsloven.

Se lovforslaget på Folketingets hjemmeside

Menighedsrådsvalg

Wed, 14 Nov 2012 15:57:00 +0100

Det viser den samlede opgørelse over valget til de 85 menighedsråd, der skulle vælges ved afsteming. Til sammenligning kan nævnes, at der ved meighedsrådsvalget i 2008 var en gennemsnitlig stemmeprocent på 15,7. Der var ved valget til de 85 menighedsråd 355.516 stemmeberettigede, og der blev afgivet 53.263 stemmer. Se oversigt over valgresultater 2012 (excel-fil)

Menighedsrådsvalg

Mon, 12 Nov 2012 10:05:00 +0100

De øvrige menighedsråd vælges ved såkaldt aftalevalg, hvor der kun er opstillet en enkelt kandidatliste. Der skal i alt væles 1.790 menighedsråd. Det viser en opdatereet opgørelse, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke har lavet. Ved menighedsrådsvalget i 2008 blev 149 af de dengang 1.935 menighedsråd valgt ved afstemning. Til de øvrige menighedsråd var der kun opstillet en enkelt kandidatliste, og disse råd blev dermed valgt ved aftalevalg. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen siger: "Menighedsrådene har en meget central rolle i folkekirken. De har ansvaret for både de kirkelige og de administrative anliggender i sognene. Derfor er det vigtigt, at der bliver valgt nogle engagerede mennesker til rådene. Valget kan efter reglerne gennemføres som afstemningsvalg, hvor der er flere lister, eller som et aftalevalg, hvor der kun er en enkelt liste. Man kan ikke sige, at den ene valgform er mere rigtig end den anden. Vi er ofte tilbøjelige til kun at betragte et afstemningsvalg mellem flere lister som et rigtigt valg. Men et aftalevalg, hvor man på et opstillingsmøde er blevet enige om en enkelt liste, kan sagtens være resultat af, at man har haft en god debat om kirken og på den måde også har valgt et menighedsråd på demokratisk vis." Se oversigt over de 85 afstemningsvalg

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken - svarfrist den 30. november

Fri, 02 Nov 2012 14:05:00 +0100

Mandag den 5. november 2012 starter en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Alle ansatte i folkekirken opfordres til bakke op om og deltage i undersøgelsen. Svarfristen er den 30. november 2012. Undersøgelsen danner grundlag for de kommende års arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Jo flere der svarer, jo bedre kan det sikres, at det er de rigtige aktiviteter, der bliver sat i værk i folkekirken for at sikre et godt arbejdsmiljø. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen siger om undersøgelsen: "Så vidt jeg kan vurdere, er der generelt et godt psykisk arbejdsmiljø i folkekirken. Men af og til er der nogen, som siger, at der er problemer med det et eller andet sted. Den store undersøgelse, som nu går i gang, kan forhåbentlig være med til at give mere viden om både gode og mindre gode sider ved det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Og den viden kan så bruges til at arbejde videre med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for alle ansatte i folkekirken. Derfor håber jeg også, at alle ansatte i folkekirken vil bakke op om undersøgelsen ved at deltage i den. Det er jo kun muligt at gøre noget for at forbedre arbejdsmiljøet, hvis de ansatte selv bidrager." Undersøgelsen består både af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, hvor alle ansatte i folkekirken får mulighed for at svare, og en efterfølgende interviewundersøgelse, hvor udvalgte ansatte rundt om i landets sogne bliver bedt om at deltage.
Alle ansatte i folkekirken med mindst 8 timers ugentlig arbejdstid vil den 5. november 2012 i deres e-boks få et brev med et link til spørgeskemaundersøgelsen. Fristen for at svare på spørgeskemaet var oprindeligt sat til den 23. november 2012, men er forlænget tll og med den 30. november 2012.