Menu for denne side:

Piger, drenge og lige muligheder

Ligestilling hjerte

Piger og drenge mødes allerede tidligt i livet med forventninger til, hvordan de skal opføre sig. Og normerne skaber ikke bare de kønsroller, vi ser overalt i samfundet, medierne og på arbejdspladserne. De begrænser til en vis grad også pigers og drenges lige muligheder for at udvikle deres interesser. Både i daginstitutioner og i skoler kan børn opleve, at tilbuddene målrettes enten piger eller drenge, og at det kan være svært at bryde de sociale mønstre.

 

I Danmark har vi i løbet af de sidste mange år været vidne til store omvæltninger i kønsrollemønstrene, og det er heldigvis ikke længere sådan, at kvinder og mænd ikke er formelt ligestillede. Men der er stadigvæk brug for at nuancere de kønsbestemte forestillinger og sætte fokus på, at det enkelte barn skal have lov til at udfolde sig og udvikle sig på dets egne præmisser uden at blive mødt med bestemte forventninger til, hvordan man skal være som enten dreng eller pige.  

 

Fire ud af ti vælger uddannelser, hvor der er mere end 75 % af det ene køn. Det betyder, at vi ikke får alle talenter i spil, og at det danske arbejdsmarked bliver meget ufleksibelt. Over 40 % af uddannelser har mere end 75 % af det ene køn. Over 99 % af de studerende på murer-, brolægger- og tømrer-uddannelsen er mænd, og kvinderne dominerer uddannelserne for jordmødre, tandklinikassistenter og sygeplejersker.

 

Regeringen kan ikke lovgive sig ud af begrænsende kønsroller, men vi skal sigte mod debat på et højt fagligt niveau om, hvordan vi sammen kan skabe mere frihed, og mod at fagfolk, der arbejder med piger og drenge, er opmærksomme på at sætte fokus på den enkelte piges/drengs interesser og kompetencer.

 

Læs mere om regeringens konkrete initiativer i Perspektiv- og handlingsplanen 2012.

 

Læs mere om tidligere publikationer, initiativer og kampagner her.

Fremtiden er din
Ministeriet for Ligestilling og Kirke · Frederiksholms Kanal 21 · 1220 København K · Tlf. Kirke & adm.: 33 92 33 90 · Ligestilling: 22 68 85 65
 
Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

Vi bruger cookies på www.miliki.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.