Ofte stillede spørgsmål om ligestilling

Hvad er ligestilling?

Ligestilling kan være rigtig mange ting. Helt bredt kan man tale om ligestilling som målet om, at alle mennesker skal være stillet lige. Minister for ligestilling beskæftiger sig primært med kønsligestilling, altså ligestillingen mellem kvinder og mænd. 

Har vi ligestilling i Danmark?
Formelt ja. Kvinder og mænd er stillet lige for loven - med et par undtagelser: 
Værnepligt er alene pålagt mænd. Mødre får automatisk forældremyndighed, fædre skal være gift med moderen eller have underskrevet en faderskabserklæring for at opnå denne ret. 

Det betyder dog ikke, at der ikke stadig er problemer med ligestillingen. Det kønsopdelte arbejdsmarked, løngabet mellem kvinder og mænd, og en meget skæv barselsfordeling er blot et par af de største ligestillingsproblemer, vi stadig har at slås med. Ligestillingsproblemerne i dag handler primært om, at kvinder og mænd stadig ikke har lige muligheder. Man kan derfor tale om formel men ikke reel ligestilling.

Hvert år i marts udsender ligestillingsministeren en Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling, som efterfølgende bliver debatteret i Folketinget. Den indeholder information om alle de initiativer ministeren planlægger i det følgende år, samt en status på hvad der er opnået i det år, der er gået. Se ministerens perspektiv- og handlingsplan, for aktuelle ligestillingsproblematikker. 

Læs de gældende ligestillingslove på denne hjemmeside

Hvorfor har vi ikke reel ligestilling?/ hvorfor har vi stadig ligestillingsproblemer?
Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor der stadig er så store forskelle mellem kvinder og mænds muligheder. Noget af forklaringen kan dog findes i samfundets og den enkeltes stereotype forestillinger om mænd og kvinder. En af de største udfordringer for ligestillingsarbejdet i fremtiden er derfor at få blødt op på disse stereotype forestillinger, om hvad kvinder og mænd, piger og drenge kan, skal og bør.
 

Hvor kan man få materiale om ligestilling? 
Der findes meget materiale på Internettet, og der er links fra denne hjemmeside til mange relevante adresser. 

Du kan også kontakte Kvinfo, der er et specialbibliotek for kvinde- og kønsforskning:www.kvinfo.dk. De har også en side med spørgsmål og svar om ligestilling, som man kan bruge hvis man f.eks. skal skrive en opgave i skolen. 

Hvad laver minister for ligestilling?
Minister for ligestilling har ansvaret for at koordinere regeringens ligestillingspolitik, men alle ministre har ansvar for ligestilling inden for deres eget område. I princippet har vi altså 23 ligestillingsministre i Danmark.

Ministeren har endvidere ansvar for ligestillingsloven, at holde øje med ligestillingsarbejdet i stat og kommunerne, at repræsenterer Danmark i forskellige internationale fora og at sætte forskellige projekter og initiativer i gang for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

Hvor skal man henvende sig, hvis man bliver diskrimineret på grund af køn?
Det kommer an på, i hvilken forbindelse man bliver diskrimineret. Hvis det er på arbejdsmarkedet, skal man som udgangspunkt gå til sin faglige organisation. Hvis man ikke er i fagforening, eller hvis fagforeningen ikke behandler sagen, så kan man gå til Ligebehandlingsnævnet. Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet, som også behandler sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. 
Ligebehandlingsnævnet, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K eller på mail til ast(at)ast.dk. 

Læs mere på www.ligebehandlingsnaevnet.dk/ 

Man kan også melde overtrædelser af ligestillingslovene til politiet eller bringe sagen for domstolene.

Hvor skal man henvende sig, hvis man bliver diskrimineret på grund af race, etnisk tilhørsforhold, handicap, alder eller seksuel orientering?
Hvis du oplever forskelsbehandling, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet. Det er gratis at klage. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling og diskrimination inden for arbejdsmarkedet på grund af:

• Køn


• Hudfarve


• Religion eller tro


• Politisk anskuelse


• Seksuel orientering


• Alder


• Handicap


• Nationalitet


• Social oprindelse


• Etnicitet

Nævnet behandler også klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af:

• Etnisk oprindelse


• Køn

Hvem kan klage til nævnet?
Alle kan klage til nævnet. Er du medlem af en fagforening, kan der gælde særlige forhold.

Læs mere på www.ligebehandlingsnaevnet.dk.

Føler man sig diskrimineret på arbejdspladsen, kan man også henvende sig til sin fagforening. 

Beskæftigelsesministeriet har i 2006 udsendt en Vejledning om forskelsbehandlingsloven. 

Hvis man føler sig diskrimineret af en offentlig myndighed, kan man klage til Folketingets Ombudsmand. 

Er ligestilling også for mænd?
Ja, ligestilling handler om, at man skal have de samme muligheder uanset køn. Derfor handler ligestilling f.eks. også om, at fædre skal have mulighed for at tage barselsorlov på lige vilkår med mødre. 

Hvad er kønsmainstreaming?
Kønsmainstreaming er den officielle danske - og europæiske - strategi for ligestilling. Den indebærer, at ligestilling skal indarbejdes i det daglige arbejde inden for alle områder. Du kan læse mere om kønsmainstreaming her på hjemmesiden.

Har mænd og kvinder lige ret til barsel?
Mænd og kvinder kan dele næsten hele barselsorloven imellem sig. Efter fødselen har kvinder dog ret til 14 uger, mens mænd har ret til 2 uger. De resterende 32 uger kan deles frit imellem forældrene. 

Læs mere om barselsregler her, og om statistik på kvinder og mænds reelle fordeling af barsel her. 

Hvorfor er det kun mænd der har værnepligt?
Folketinget har fastsat i værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. Det er således en politisk beslutning, at kvinder ikke er værnepligtige. I 1998 vedtog Folketinget dog en lov, der har muliggjort en ordning, hvor kvinder generelt kan antages til frivillig tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår.
For yderligere oplysninger, se Forsvarsministeriets hjemmeside.

Må man spørge til graviditet under en jobsamtale?
Da man ikke må lægge vægt på en oplysning om graviditet under en jobsamtale er der som udgangspunkt ingen grund til at spørge. En gravid kvinde skal dog senest 3 måneder før fødslen orientere arbejdsgiveren om den forestående fødsel. Læs mere i Ligebehandlingsloven.

Må man annoncere særligt efter en mand eller en kvinde?
Ja, vi fik 1. april 2004 en ny bekendtgørelse der siger, at man gerne må opfordre det ene køn til at søge en bestemt stilling, hvis det pågældende køn er underrepræsenteret i forvejen. Dog skal man altid ansætte den bedst egnede - uanset køn. Læs mere om bekendtgørelsen her.

Må man tage forskellig entré af kvinder og mænd?
Nej, det er ulovligt. Hvis man oplever det kan man kan kontakte Ligebehandlingsnævnet, der er et særligt klagenævn, der behandler sager om forskelsbehandling. Se mere på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Hvornår fik kvinder valgret?
Kvinder fik kommunal valgret i 1908 og valgret til Folketinget 1915.

Hvad hed den første kvindelige minister?
Nina Bang. Hun var undervisningsminister 1924-26.